Som medlem af Landboforeningen Odder - Skanderborg er du altid tæt på dit lokale bestyrelsesmedlem, som du kan gå til med dine politiske og faglige problemstillinger.
Vi er i tæt dialog og samarbejde med kommunale og statslige myndigheder samt med organisationer og virksomheder, så vi bedst muligt kan hjælpe vores medlemmer med erhvervspolitiske emner, der kan få stor betydning. For dig og fremtidige generationer af landmænd.
Landmandspension med fleksibel opsparing
Som medlem af Landboforeningen Odder-Skanderborg får du også del af de medlemsfordele, som Landbrug & Fødevarer tilbyder danske landmænd. Se Landbrug & Fødevarers fordele for medlemmer
Gruppelivsforsikring for 1 eller 2
Fra 2017 bliver det nu også muligt for vores medlemmer at tegne en gruppelivsforsikring, der kun dækker en selv og altså ikke også involverer ægtefælle og samlever. Vil du skifte, skal det ske senest 1. januar (læs her).
Mulighed for at netværke
Det er vigtigt for os, at folk fra lokalområdet får indsigt i og øget forståelse for vores erhverv, og vi arrangerer derfor Åbent Landbrug 5-7 gange årligt. I marts kan du desuden deltage i vores generalforsamling med godt 200 andre medlemmer, ligesom vores høstfest i oktober er meget populær med op til 500 landmænd og deres ansatte som deltagere. I løbet af året arrangerer vi foredrag og studieture - læs bl.a. om vores tur til USA i 2015 her
Uundværlig rådgivning
Landboforeningen Odder - Skanderborg ejer sammen med seks andre foreninger rådgivningsvirksomheden, LMO. Her får du adgang til rådgivning om faglige og økonomiske områder, der er essentielle, hvis du vil skabe og opretholde en succesfuld virksomhed. LMOs website
Sammen er vi stærkere - nationalt
Som medlem af Landboforeningen Odder - Skanderborg er du også medlem af branchens hovedorganisation Landbrug & Fødevarer, der bl.a. arbejder med markedsføring af dansk landbrug, forskning (Videncentret for Landbrug), udvikling. Landbrug & Fødevarer tilbyder dig også en række fordele bl.a. fælles forsikrings- og indkøbsordninger, som du kan læse mere om på L&Fs website her, ligesom du kan downloade deres lille folder med medlemsfordele her.
Læs om nogle af L&Fs politiske resultater i 2013 og 2014 her
Sammen er vi stærkere - lokalt
Som medlem af Landboforeningen Odder - Skanderborg repræsenteres du også lokalt af fællesforeningen Dansk Landbrug Midt-Østjylland (DLMØ), der er en sammenslutning af i alt syv midt- og østjyske landbo- og familielandbrugsforeninger.
I alt repræsenterer DLMØ godt 4.200 danske landmænd, og det vinder genhør blandt landbrugets øvrige organisationer samt ikke mindst blandt danske og europæiske politikere. Formand for DLMØ er Jens Gammelgaard, der også er formand for Landboforeningen Odder - Skanderborg. Se mere om DLMØ her
Simon Stavsballes Legat
Unge tilknyttet Landboforeningen Odder-Skanderborgs område har fortrinsret til legatet, der uddeles hvert år med ansøgningsfrist 15. februar. Download og udfyld ansøgningsskemaet og send det til: Landboforeningen Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, 8300 Odder. Download ansøgningen her
Søren Laugesens Mindelegat
Kan ansøges af driftige, dygtige og sparsommelige landmænd på Skanderborgegnen til forbedringer af bygninger, anskaffelse af maskiner, besætning eller andre foranstaltninger, der kan være medvirkende til varig forbedring af driften. Legatet uddeles en gang årligt. Send ansøgningen til : Landboforeningen Odder-Skanderborg, Boulevarden 13, 8300 odder.