11.3.20 For mange regnefejl
Du kan læse bestyrelsens fulde beretning her
Kvælstof indsats vakler – for mange regnefejl
- Vi reguleres på et ustabilt grundlag, lød det fra landboforeningens formand på generalforsamling
Formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, rettede en skarp kritik af Aarhus Universitet og hele det beregningsgrundlag, landbruget reguleres efter vedrørende kvælstof, på generalforsamlingen den 10. marts.
- Hele indsatsen vakler med ikke mindre end fire alvorlige regnefejl fra universitetet. Det er uacceptabelt, at vi skal reguleres på så ustabilt et grundlag. Vi kan umuligt have tillid til vandplanerne, der hviler på et grundlag, der kan ændres efter forskernes fornemmelser og holdninger. Det er en nedværdigende behandling af et erhverv ikke at have rammevilkår baseret på faglighed og videnskab.
Formanden remsede de alvorlige regnefejl op for de ca. 150 deltagere i mødet på Odder Parkhotel:
- For det første oplever vi en regnefejl på 3.000 ton kvælstof, som er mindre i udledning til indre fjorde i 2018. Og i perioden fra 1990 til 2018 er der som gennemsnit overestimeret med ca. 1.000 ton kvælstof pr. år.
- Derefter fandt Aarhus Universitet ud af, at kvælstoftabet i år 1900 var meget højere end først antaget. Skal vi ned på den kvælstofudledning, der var i år 1900, er vi meget tæt på. Men i lyset af rapportens konklusioner anbefaler Aarhus Universitet nu ministeren til at ændre på referencen, så vi er lige så langt fra målet som før.
- Ligeledes er der fejlberegning i antallet af lavbundsjorde, og sidst kom så det fejlbehæftede kort for minivådområder, hvor man har glemt at tage højde for små sideådale.
Reduktionsmål bør ændres
Jens Gammelgaard sagde, at reduktionsmålene for landbruget skal ændres, hvis Danmark fortsat skal være et landbrugsland.
- Landbruget bruger kvælstof. Det er forudsætningen for al plantevækst. Og ja, der er et kvælstoftab, og det tab skal begrænset mest muligt. Men der er andet end kvælstof, der påvirker vores fjorde, vandløb og kystområder.
- Ifølge Danmarks Statistik løber der store mængder af spildevand med medicinrester, østrogener, fosfor, kvælstof og mikroplastik urenset ud. Ifølge vandplanerne skulle spildevandsindsatsen over for regnbetingede overløb være gennemført den 30. oktober 2016, men her er vi langt fra i mål.
Mere i værktøjskassen
Jens Gammelgaard efterlyste flere virkemidler til ”værktøjskassen”.
- Det være sig præcisionslandbrug og mere fleksibilitet i datofrister i reglerne for såning af efterafgrøder. Der bør være bonus for tidlig såning og ikke kun straf for sen såning på grund af vejrlig. Satellitmålinger af biomassen som et alternativ til efterafgrøder. Alle marker skal være grønne i vinterhalvåret, om det er vintersæd, efterafgrøder eller græs er underordnet, det ville være enkelt at administrere.
- Der har gennem tiden været meget kritik af landbrugspakken, nu er midtvejsevalueringen kommet. Konklusionen er klar: Regnestykket bag pakken holder samlet set. Det bør få flere års kritik af landbrugspakken til at forstumme og give røde øre hos kritikerne.
For meget bureaukrati
Trods udfordringer sagde Jens Gammelgaard, at det er et dejligt år at aflægge beretning i, når man ser overordnet på indtjeningen i erhvervet.
- Men desværre gør regeringen og folketinget det langt sværere end nødvendigt at være landmand med kortsigtede faglige beslutninger og alt for meget bureaukrati i konstante regelændringer.
- Tak til statsministeren for at sige klart og tydeligt, at dansk landbrug er vigtigt for Danmark.
Statsministerens ord er flotte, men når det kommer til vores fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin ser det anderledes ud.
- Det har vi lige mærket med kravet til fremrykning af målrettede efterafgrøder fra 2021 til 2020 med 130.000 hektar, så vi inden 20. august skal så 380.000 hektar målrettede efterafgrøder plus de pligtige, husdyr- og MFO-efterafgrøder.
Halvdelen af Danmark vil blive dækket af efterafgrøder.
Veletablerede efterafgrøder, som ganske rigtigt optager de næringsstoffer, som er tilgængelige i jorden, men det gør en veletableret vintersædsafgrøde jo også.
- Det kan praktisk ikke lade sig gøre. Det er urealistisk - statistisk set er halvdelen af Danmark ikke høstet den 20. august, hvor efterafgrøden skal være sået.
Vil gerne tage ansvar
Jens Gammelgaard understregede, at landmændene gerne vil tage ansvar.
- Vi vil gerne holde, hvad vi lovede i forbindelse med landbrugspakken. Det vil vi gøre med de virkemidler, som vi var lovet, skulle være til rådighed, men det kan vi ikke. Man skulle tro det er løgn, men årsagen er IT-problemer i Landbrugsstyrelsen.
- De planlagte minivådområder er ikke blevet etableret i efteråret på grund af manglende tilladelser fra Landbrugsstyrelsen. Vi bliver nu straffet, fordi styrelsen ikke har styr på deres IT-programmer.
- Vi ved udmærket godt, hvilket værktøj, der bliver brugt, når vi ikke kan imødekomme kravet til de målrettede efterafgrøder. Vi ender i samme situation som før landbrugspakken. Der bliver skåret i kvælstofkvoten med deraf mindre proteinindhold i afgrøderne. Det medfører øget import af protein i form af sojaskrå, som man nu også er utilfreds med i nogle politiske kredse. Er det klimavenligt? Vi syntes, det er dumt.
Oversvømmelser
Jens Gammelgaard omtalte de stigende nedbørsmængder og massive oversvømmelser, som rammer landbruget hårdt.
- Der er flere årsager til problemerne og vi bliver nødt til at få nogle helhedsorienterede løsninger i de vandløbsoplande, hvor problemerne er størst, og vi må have både regering, folketing og ikke mindst kommuner i arbejdstøjet.
- Vejen til klimaneutralitet skal gå gennem forskning og innovation. Gennem udvikling - frem for afvikling. Det er fint, at unge mennesker skærer ned på kødet. Men kødfrie dage i Danmark får os ikke i mål. Tal fra FN og Verdensbanken viser, at den globale efterspørgsel på kød vil stige, fordi flere heldigvis løftes ud af fattigdom.
- Derfor skal vi finde løsninger, så vi kan lave fødevarer uden klimapåvirkning. Landbruget vil udvikle. Vi forsker i, hvordan vi med det rette foder kan få køerne til at bøvse mindre.
- Vi arbejder konstant på at forbedre fodereffektivt og tilvækst ved grisene. Gyllen fra grisene kan køles ned og give CO2 neutral varme til stalden.
- Gyllen kommer i tanke med låg på, så vi begrænser klimabelastningen mest muligt. Vi kan bygge flere biogasanlæg, der kan medvirke til at omdanne halm til flybrændstof. Så danskerne både kan ”flyve og spise ko – uden CO2”, sagde Jens Gammelgaard.
PRRS: Det var sløseri
Formanden kom omkring mange aktuelle emner i sin beretning, bl.a. svinesygdommen PRRS.
.- Den har i nogle besætninger ramt meget hårdt på grund af Hatting Ornestations manglende kontrolprocedure, inden de sender ornesæden ud. Vi vil tillade os at kalde det sløseri.
- Derfor burde det være en selvfølgelighed, at Hatting giver de berørte producenter erstatning. Det kan ikke være rigtigt, at man ved hjælp af advokater prøver at snige sig fri.
- Vi vil opfordre Hatting til at komme ”til lommerne” og give de ramte producenter den erstatning, de fortjener. Heldigvis ser det ud til at der er kommet ro på smittespredningen, sagde Jens Gammelgaard.
Kritik af pesticidforbud
Indsatsplan Beder fik også ord med på vejen af formanden.
- Den 24. maj 2019 fik vi afgørelsen fra Miljø- og fødevareklagenævnet, hvor Aarhus Kommune fik medhold i at påbud om pesticidforbud med baggrund i Indsatsplan Beder er lovlige. Der skelnes ikke mellem gamle forbudte midler og nye godkendte midler. Der er ikke taget stilling til, at midler i dag kun godkendes, hvis de ikke kan udvaskes over grænseværdien til grundvandsmagasinerne. Der er ikke taget stilling til om omfanget er nødvendigt, eller om beskyttelsen kunne være gennemført med mindre indgribende tiltag.
- Denne uklarhed bliver yderligere understreget af, at landets 98 kommuner i dag har vidt forskellige tilgange til indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse. Kan et byrådsflertal virkelig efter politisk sammensætning have så vidt forskellige faglige og juridiske måder at gøre det på?
- Denne tilfældighed/usikkerhed, hverken kan eller vil vi i erhvervet leve med. Landbrug & Fødevarer har stævnet Miljø- og fødevareklagenævnet og vi afventer nu en retsafgørelse på lovligheden af et pesticidforbud.
- Vi kan ikke acceptere de erstatningstilbud, kommunen og Vandplanudvalget har tilbudt lodsejerne.
Kommunen har indbragt erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen om fastsættelse af erstatningen til de ni lodsejere for pålæg af pesticidfri drift, og der var åstedsforretning, besigtigelse og forhandling om erstatningerne den 20. og 21. februar.
- Landmændene har købt jorden for at dyrke den. De har tilladelse til at dyrke den. Derfor bliver vi vrede når en kommune forbyder landmanden at anvende pesticider, som er godkendt af verdens både skrappeste og bedste godkendelsessystem. Hvis takken for at række hånden frem mod samfundet er at blive behandlet respektløst med erstatninger på 60.000 kr. pr. hektar, så er vi ikke med, sagde Jens Gammelgaard.
Dialog er vejen frem
Der var deltagelse af politiske repræsentanter fra de tre kommuner, foreningen dækker.
Fra Aarhus deltog Knud Matihiesen, DF, og han tog afstand fra den beslutning, der er truffet i Aarhus omkring indsatsplan Beder.
- Det er helt forkert, og jeg mener, at Aarhus Kommune skulle have fulgt lovgivningen. Jeg håber, I får den erstatning, I har krav på.
Søren Erik Pedersen (V) fra Skanderborg sagde, at der i hans kommune er delte meninger om landbrugets vækstbetingelser og hvad der skal til.
- Der er ikke politisk enighed i byrådet, og vi bøvler bl.a. med grundvandet og oprensning af vandløb. Men tak til landboforeningen fordi I markedsfører erhvervet så godt.
Borgmester Uffe Jensen fra Odder takkede landbruget for et godt samarbejde og understregede, at dialog er afgørende.
- Jeg ser gerne, at kommunen og landbruget indgår partnerskaber om f.eks. grøn energi, CO2-reduktion, jordfordeling, biodiversitet og andre relevante emner. Der er mange grønne landmænd og mange spændende muligheder for at samarbejde, det er den vej, vi skal gå, lød det fra borgmesteren.
Stort overskud i Velas
Direktør Jan Winther, Velas I/S, orienterede om fusionen mellem LMO og Centrovice. Rådgivningsselskabet er nu landets største og har 574 ansatte.
Velas kom ud med et rekordhøjt resultat på 8,4 mio. kr. i 2019. En meget stor del af overskuddet kommer ud i ejerforeningerne til politisk arbejde.
Landboforeningen Odder-Skanderborg fik i 2019 et overskud på 582.876 kr.
De blev valgt:
Jens Gammelgaard blev genvalgt som formand og Ole Larsen som næstformand. Til bestyrelsen genvalgtes Jens Henrik Kirkegaard, Niels Østergaard Christensen, Christian Pries Andersen og Brian Munk Hulgaard.
Som suppleanter valgtes Knud Andersen og Peter Wiese.
Til deltidsvalget nyvalgtes Jens Ejnar Mogensen, Drammelstrup, da Jakob Aagaard Sørensen ikke ønskede genvalg.
Til Åbent Landbrug-udvalget var der genvalg til Mikael Hansen, René Orholt og Erik Ravn samt nyvalg til Emil Vestergård fra LandboUngdom.
Tak til Jacob Aa Sørensen for hans engagement i LOS' deltidsudvalg
