Lodsejermøde
Til kamp mod grundvandsplaner
Fronterne trukket skarpt op på lodsejermøde om indsatsplaner i Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommunes planer om pesticidforbud i landbrugsområder for at beskytte grundvandet vækker stor modstand og dyb frustration blandt lodsejerne i området, og Landboforeningen Odder-Skanderborg vil kæmpe til det sidste og gå rettens vej på medlemmernes vegne.
Det kom til udtryk, da der den 12. januar var lodsejermøde i Borgernes Hus i Veng ved Skanderborg arrangeret af foreningen.
Ca. 60 deltog i mødet. Ud over landmænd var det vandværksfolk samt en gruppe medarbejdere fra Skanderborg Kommune, der arbejder med grundvand og indsatsplaner. Der var også deltagelse af eksperter fra Landbrug & Fødevarer på Axelborg.
- Vi vil beskytte grundvandet, det er i alles interesse, og vi vil arbejde seriøst med tingene og rette ind, hvis der er problemer og en uheldig udvikling. Men det her er helt skudt over mål og præmisserne er forkerte. Det faglige grundlag er ikke i orden, lød det klare budskab fra landboforeningen.
De første af otte planer
Baggrunden for lodsejermødet er to lokale indsatsplaner for henholdsvis Ry- og Låsby-området, som Skanderborg Kommune sendte i en 12 ugers høring sidst i oktober 2016. Planerne er i høring frem til den 25. januar 2017.
Der skal i alt udarbejdes otte indsatsplaner i kommunen, og det her er de to første. Der er tale om 106 hektar i Ry-området, mens der i Låsby-området er tale om 8,7 hektar.
- Vi har haft rigtigt mange møder med Skanderborg Kommune om det her, vi har udvekslet synspunkter og vi har lyttet til hinanden. Dialogen er god, men når det gælder pesticider, så er vi meget uenige om det faglige grundlag, slog næstformand i foreningen, Ole Larsen, Mesing, fast.
- Miljøstyrelsen påpeger, at regelret anvendelse af godkendte pesticider ikke udgør et problem for grundvandet. Det danske godkendelsessystem er i verdensklasse, og stofferne bliver løbende vurderet og testet. Der findes ikke godkendte midler over grænseværdien i drikkevandet.
- På den baggrund kan vi i landboforeningen og i Landbrug & Fødevarer ikke anerkende det grundlag, som planerne bygger på.
Fremstilles ikke korrekt
Ole Larsen tog skarpt afsnit fra en tekst i planen, hvor kommunen har skrevet, at ”der er indhold af pesticider i hver fjerde boring”.
- Virkeligheden beskrives ikke, som den er. Beslutningsgrundlaget for grundvandsplanerne beskriver ikke de påvirkninger, som ikke stammer fra almindelig landbrugsdrift, de belyser ikke, at der er tale om stoffer, som ikke længere er tilladt og det oplyses ikke tydeligt, at der er tale om fund under grænseværdien, sagde Ole Larsen.
- Det vand vi pumper op og analyserer på i dag, er dannet i en periode, hvor der var væsentlig større risiko for nedsivning.
- Dengang var der ikke vaskepladser, der var ikke så avanceret sprøjteudstyr som i dag, der var ikke krav om sprøjtecertifikat, der var mindre skrappe krav til midler end i dag og der var ikke krav om, hvordan vi skal bortskaffe emballage. Der er opnået en langt større bevidsthed blandt landmand og alle andre om at passe på miljøet.
En opgave for fællesskabet
Funktionsleder i Skanderborg Kommunes teknik og miljøforvaltning, Hans Brok-Brandi, fortalte om processen med grundvandsplanerne.
- Vi har en opgave for fællesskabet, og vi skal sikre, at der er rent vand til alle, også om 50 år. Vi forstår godt udfordringerne, og vi har lyttet rigtigt meget til landbruget. Vi vil strække os langt for at finde de gode løsninger. Politikerne vægter i sidste ende tingene og træffer beslutningerne.
- Vores tilgang er, at grundvandsbeskyttelse skal betales af forbrugerne, og at det skal kunne betale sig. Og at der skal være fuld kompensation for rådighedsindskrænkninger.
Medarbejdere fra kommunen orienterede om de sårbare magasiner, den målrettede grundvandsbeskyttelse, om målinger, beregninger og modeller, varslingssystemer og meget andet.
Skævvridning af trusselsbillede
Chefkonsulent Søren Thorndal Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer lagde ud med at sige, at det er et politiske ”hot” emne, som trækker mange overskrifter.
Han fortalte om den generelle grundvandsovervågning og de forskellige systemer, der er til overvågning. Han berettede også om grænseværdier på plantebeskyttelsesmidler.
- Vi har en meget stram fortolkning i Danmark, og hvis vi fulgte EU´s regler, ville 80 procent være ikke-fund. Vedrørende glyphosat har vi et fund om året over grænseværdien.
- Der har været ét fund over grænseværdien af godkendte midler de sidste 20 år i aktive vandværker, oplyste han.
- Generelt kan man sige, at vi har en skævvridning af trusselbilledet, som der ikke er hold i. Der er intet, som tyder på, at brugen af godkendte midler udgør nogen form for risiko.
Ejendomsrettens ukrænkelighed
Der var også indlæg om det juridiske aspekt i forbindelse med indsatsplanerne, og det var chefjurist Charlotte Bigum Lynæs fra Landbrug & Fødevarer, der tog sig af det.
- Ejendomsrettens ukrænkelighed er vigtig i denne sammenhæng, og disse påbud, der her er tale om, er meget indgribende og byrdefulde.
- Hvis der skal ske et indgreb, skal det være nødvendigt, men hvornår er noget nødvendigt? Her er der tale om at man vil forbyde brugen af lovligt godkendte midler, der har været igennem en stram godkendelse.
- Det handler om, at det skal være nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening. Man skal ikke beskytte, fordi der er en frygt eller en fare for forurening, det skal være konkret. Og derfor kan man ikke henvise til det generelle overvågningssystem.
- Det må ikke være hypotetisk, og man må ikke agere efter en vejledning, sagde Charlotte Bigum Lynæs og tilføjede, at man i L&F er meget optaget af disse sager rundt i kommunen, fordi de er meget principielle.
Jordfordeling koster
Der var også indlæg ved sekretariatschef Helge Kjær Sørensen fra landboforeningen, der også slog kraftigt på fagligheden og på, at tingene skal være dokumenterede.
-Vi er meget opmærksomme på, at hvis vores dyrkningspraksis er for intensiv i forhold til grundvandsbeskyttelse, kan der blive tale om indsatser, f.eks. i form af efterafgrøder eller andet. Hvis vi finder godkendte, regulerede midler over grænseværdien, så må vi gøre noget, det kan vi ikke leve med. Men det er jo slet ikke der, vi er, sagde Helge Kjær Sørensen, der kritiserede kommunens datasæt.
- Jordfordeling kan være et godt redskab, men det er bare ikke så nemt, og det koster. Og det vil betyde, at Skanderborg Kommune skal til lommerne, lød det.
- Vi kan gøre det bedre
Planteavlskonsulent Bente Andersen, Plantekonsulenten ApS, har stillet sig til rådighed i forbindelse med at hjælpe lodsejerne med høringssvar.
- Hvorfor er man nået dertil, at man slet ikke tager bønderne med på råd. I jorden har vi et unikt filter, og vi skal lade biologien arbejde. Den mekaniske bearbejdning giver den største udvaskning, og hvis vi tvinger igennem, at det skal være økologi, skal vi regne med, at vi får en større risiko for kvælstofudvaskning.
- Indsatsplanen bærer præg af den geologiske tilgang, og man ser ikke på, hvad der sker i plovfuren. Dét, der betyder noget, at der biologiske omsætning.
- Vi er på den gale vej med det her, og vi kan godt gøre det bedre og klogere, lød det fra Bente Andersen. Alle værktøjer skal bruges til fælles gavn og vandværker og landmænd.
- Vi går rettens vej
Jens Gammelgaard rundede af, og han var helt klar i mælet:
- Vi ryster ikke på hånden, vi er klar til at gå rettens vej – og vi er sikre på, at vi har ret.
- Bliver der tale om erstatning, skal det være på ordentlige og rimelige vilkår, og vores landmænd skal have fuld erstatning. Så må kommunen købe, det er ikke fair, at vandværkerne skal stå med denne svære opgave.
- Den enkelte lodsejer skal gøre op med sig selv, om man vil indgå en frivillig aftale, men vi er klar med støtte og retslig hjælp, sagde Jens Gammelgaard.
Se TV2 Østjylland om lodsejernes vilkår(TV) TV2 Østjylland om lodsejernes vilkår (pdf-fil)
Omkring 60 lodsejere og vandværksrepræsentanter deltog i mødet i Veng Borgerhus.
